Grå stær og nedsat syn
De fleste mennesker udvikler grå stær med alderen.
Personer i aldersgruppen 52 til 64 år har 50 % chance for at udvikle grå stær, men vil sandsynligvis ikke mærke nogle problemer med synet før omkring 65 års alderen. Ved 75 års alderen har næsten alle mennesker grå stær og halvdelen af personer mellem 75 og 85 år har nedsat syn som følge af stær.
Tidligere generationer har accepteret at nedsat syn er en uundgåelig følge af at blive ældre, men teknologiske forbedringer af grå stær operationer og kunstige øjenlinser har fuldstændig ændret denne holdning i den vestlige del af verden, og grå stær operation er den mest almindelige operation på mennesker over 65 år.
Ingen ved præcist, hvorfor øjets linse bliver sløret med alderen.
Nyere studier har vist, at folk, der tilbringer meget tid i sollys, udvikler grå stær tidligere end andre.
Patienter med diabetes og patienter, der tager binyrebarkhormoner som Prednison, har muligvis øget risiko for at udvikle grå stær.
|